På første rad
25 03 2008I baksetet på en svart BMW i retning Lillehammer ble jeg fortalt om de medisinstuderende på første rad. De som kunne lese fra åtte om morgenen til åtte om kvelden. De som stilte spørsmål på forelesningene bare for spørsmålenes skyld. De som ikke hadde tid til annet enn skole. De som la hele sin identitet i sine prestasjoner.
Jeg merket en trang til å forsvare dem. Legestudentene på første rad.
“Det er jo viktig å lese… hva om en stryker på eksamen?!”
“Ja, så får en ta den om igjen da.. jeg blir overrasket om jeg kommer til å stå på den jeg skal ha nå. Jeg har nesten ikke lest,” svarer den medisinstuderende livsnyteren med et stort smil.
“Egentlig, så er det synd på dem,” fortsetter jeg.. “Jeg tipper de fleste skulle ønske at de kunne være mer som deg. At prestasjoner ikke var så viktige for dem. At de turte å ikke gjøre det bra.. ” sier jeg med en dårlig skjult lengsel i stemmen.
Setningen “De som legger hele sin identitet i sine prestasjoner” fortsatte å forfølge meg resten av påskehelgen. Og den er ikke borte enda. Jeg tror virkelig ikke at det er der vår identitet bør være, men for så mange er den ofte der likevel. For legestudentene på første rad.. og for meg.
Og han skulle ellers være ENFJ, hmm.. Keirsey kommer til kort endnu engang.
Enda en gang? det har vel ikke skjedd før vel? :p
Dessuten, Stian får tilfredsstilt sitt konkuranseinstinkt ved å vinne i poker.. og i “bønne-spillet” :p
Ellers så var det jo det med at perfeksjonisme kan avskaffes (Som Jon har informert om ved hjelp av kommentarer på Julies bloggpost. http://julietankar.wordpress.com/2008/02/27/perfeksjonismen-kan-den-avskaffes/#comment-199 Det er mitt håp!
)
Men ja, ser jo du har et poeng. For om perfeksjonismen er et problem som kan avskaffes i motsetning til et personlighetstrekk en ikke kan gjøre noe med, så går det ikke helt overens med Keirseys “Du er født sånn, og slik har du best av å være - tankegang”..
Serina, dit håb om at afskaffe din perfektionisme skulle vel aldrig komme sig af, at du forsøger på at blive perfekt - og perfekte mennesker er ikke perfektionister, men bare perfekte helt i sig selv, men ved at du forsøger at blive mindre perfektionistisk for at blive mere perfekt, derved bliver du jo også mere perfektionistisk. Eller ..?
*busted* ;p
Har siddet og stirret lidt på kommentarerne i ti minutter; det er som om der gemmer sig et cirkulært argument, men det er ligesom ikke til at få øje på, og når man tror man har det, springer det videre igen. Nå, ikke specielt relevant, egentlig
(Har på fornemmelsen det har noget at gøre med semantik… 
semantik? *lost*